Netværket henvender sig bredt til kommunale myndighedsmedarbejdere, der møder æresrelaterede problemstillinger og negativ social kontrol. Det gælder både medarbejdere fra det beskæftigelsesfaglige felt, integrationsområdet, socialforvaltningen, børne- og ungeområdet, handicapområdet samt borgerservice.
Der afholdes normalt to årlige netværksmøder i henholdsvis Øst- og Vestdanmark – som udgangspunkt afgrænset således, at Bornholm og Sjælland deltager i Øst, og Fyn og Jylland deltager i Vest.
Netværket er etableret som led i den nationale handlingsplan til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol fra 2016.
