Kvindelige migranter fra Asien får stærkere fodfæste på de nordiske arbejdsmarkeder

I de nordiske lande er beskæftigelsen blandt kvindelige migranter fra Asien steget i perioden 2020-2024. Tallene peger på en positiv udvikling, især blandt kvinder, som har boet i Norden i flere år. Men hvad ligger egentlig bag udviklingen? Er det gruppens sammensætning, der har ændret sig? Er arbejdsmarkederne blevet mere gunstige? Eller er de nordiske lande blevet bedre til at understøtte arbejdsmarkedsintegration? I denne artikel ser vi nærmere på udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige migranter fra Asien i de nordiske lande. Med udgangspunkt i data fra Nordic Statistics Database undersøger vi, hvilke forklaringer der kan ligge bag den positive udvikling. 

Først: Hvad mener vi med begreberne? 

For at forstå tallene er det nyttigt først at få tre centrale begreber på plads. 

• Migranter er her defineret som borgere, der er født uden for Norden af to forældre, som også er født uden for Norden. Adopterede borgere er ikke inkluderet i denne definition. 
• Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af borgere mellem 20 og 64 år, som er i arbejde. 
• Længde i landet beskriver tiden siden første registrerede opholdsdato i landet. 

Beskæftigelsen stiger – især efter nogle år i Norden 

Den overordnede tendens i den nordiske statistik for årene 2020-2024 er positiv. Kvindelige migranter fra Asien ser i stigende grad ud til at få fodfæste på de nordiske arbejdsmarkeder. Det gælder især på mellemlang sigt: Blandt kvinder, som har boet i de nordiske lande i 5-14 år, er beskæftigelsesfrekvensen højere i slutningen af perioden end i begyndelsen. 

Det er et vigtigt fund, fordi arbejdsmarkedsintegration ofte tager tid. De første år i et nyt land kan være præget af sprogindlæring, uddannelse, etablering af netværk og tilpasning til et nyt arbejdsmarked. Når beskæftigelsen stiger efter nogle år, kan det derfor være et tegn på, at flere kvinder gradvist finder vej ind på arbejdsmarkedet. 

Om figuren: Beskæftigelsesfrekvens for migrantkvinder fra Asien 

Figuren viser beskæftigelsesfrekvensen for migrantkvinder fra Asien i de nordiske lande opdelt efter, hvor længe kvinderne har boet i landet, og hvilket år observationen gælder. Beskæftigelsesfrekvensen vises i procent, mens opholdstid og land fremgår af x-aksen. Farverne viser observationsåret. 

Note: Figuren bygger på dataserien WORK31 fra Nordic Statistics Database. Datasættet er baseret på national registerbaseret statistik leveret af de nationale statistikbureauer. Statistikken kan udforskes nærmere på Integration Nordens statistikside. 

Tre mulige forklaringer bag udviklingen 

Når vi ser en positiv udvikling i beskæftigelsen, er det nærliggende at spørge: Hvad skyldes den? Data kan vise os, at noget har ændret sig, men de fortæller ikke altid direkte, hvorfor det er sket. 

Der er især tre mulige forklaringer, som er værd at undersøge nærmere: 

1. Gruppen kan have ændret sig. Der kan for eksempel være kommet flere kvinder med længere uddannelser eller andre kompetencer, som gør det lettere at få fodfæste på arbejdsmarkedet. 
2. Arbejdsmarkedet kan have ændret sig. Hvis efterspørgslen efter arbejdskraft er steget, kan det have gjort det lettere for flere grupper at komme i beskæftigelse. 
3. Integrationsindsatsen kan have haft betydning. De nordiske lande kan have udviklet eller styrket indsatser, som understøtter kvindelige migranters adgang til arbejdsmarkedet. 

For at komme tættere på forklaringen ser vi først på, om gruppens størrelse og sammensætning har ændret sig. 

Er der kommet flere kvindelige migranter fra Asien? 

Antallet af kvindelige migranter fra Asien i Norden viser en svagt stigende tendens over tid. Det betyder, at gruppen er vokset i perioden. Men tallene tyder ikke på, at tilstrømningen i sig selv kan forklare den positive udvikling i beskæftigelsen, da der ikke er nogen iøjnefaldende øgninger eller fald i udviklingen.  

Der er med andre ord ikke umiddelbart tegn på, at der er sket en markant ændring i, hvem der ankommer, hvis vi alene ser på antallet. Derfor er det relevant at se nærmere på gruppens uddannelsesniveau. 

Om figuren: Antal kvindelige migranter fra Asien 

Figuren viser antallet af kvindelige migranter fra Asien opdelt på nordisk land og observationsår. Y-aksen viser det samlede antal kvindelige migranter fra Asien i hvert land, mens x-aksen viser opholdslandet. Farverne på søjlerne viser observationsåret. 

Note: Figuren bygger på dataserien CITI03 fra Nordic Statistics Database. Datasættet er baseret på national registerbaseret statistik leveret af de nationale statistikbureauer. Statistikken kan udforskes nærmere på Integration Nordens statistikside. 

Uddannelsesniveauet ser ud til at spille en rolle 

Når vi ser på uddannelsesniveauet, bliver billedet mere interessant. I de nordiske lande, hvor der findes oplysninger om uddannelse, er der over perioden kommet flere kvindelige migranter fra Asien med længerevarende uddannelse. 

Det kan være en vigtig del af forklaringen. Et højere uddannelsesniveau er ofte forbundet med en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor kan en del af stigningen i beskæftigelsen skyldes, at gruppen i 2024 i højere grad består af kvinder med længere uddannelser end i 2020. 

Det betyder ikke, at uddannelse forklarer hele udviklingen. Men det peger på, at gruppens sammensætning kan have betydning for, hvordan beskæftigelsen udvikler sig over tid. 

Om figuren: Andel med lang videregående uddannelse 

Figuren viser andelen af kvindelige migranter fra Asien med lang videregående uddannelse i de nordiske lande i perioden 2020-2024. Y-aksen angiver andelen af kvinder med lang videregående uddannelse, mens x-aksen viser opholdslandet. Farverne på søjlerne viser observationsåret. 

Note: Figuren bygger på dataserien EDUC32 fra Nordic Statistics Database. Lang videregående uddannelse er her karakteriseret som ISCED-niveau 3-9. Datasættet er baseret på national registerbaseret statistik leveret af de nationale statistikbureauer. Statistikken kan udforskes nærmere på Integration Nordens statistikside. 

Kan udviklingen forklares af et stærkere arbejdsmarked? 

En anden mulig forklaring er, at de nordiske arbejdsmarkeder generelt har udviklet sig positivt i perioden. Hvis arbejdsløsheden falder, eller beskæftigelsen generelt stiger, kan det skabe bedre muligheder for flere grupper – også for kvindelige migranter fra Asien. 

Men når vi ser på udviklingen i både arbejdsløshedsraten og den generelle beskæftigelsesfrekvens i de nordiske lande, er det ikke oplagt, at ændringer i udbud og efterspørgsel alene kan forklare udviklingen. Arbejdsmarkedssituationen har ikke ændret sig markant i nogen af de Nordiske lande i perioden, så tallene tyder ikke på, at den er hele forklaringen. 

Om figuren: Beskæftigelsesfrekvens og arbejdsløshedsrate 

Figuren viser beskæftigelsesfrekvensen og arbejdsløshedsraten i de nordiske lande i perioden 2020-2024. Y-aksen viser procentsatser, mens x-aksen viser henholdsvis arbejdsløshedsrate og beskæftigelsesfrekvens for hvert land. Farverne på søjlerne viser observationsåret. 

Note: Figuren bygger på dataserien WORK31 fra Nordic Statistics Database. Datasættet er baseret på national registerbaseret statistik leveret af de nationale statistikbureauer. Statistikken kan udforskes nærmere på Integration Nordens statistikside. 

En positiv udvikling – men stadig flere spørgsmål 

På baggrund af de tilgængelige tal peger analysen især på to forklaringer. For det første ser gruppens uddannelsesniveau ud til at være steget i perioden. For det andet tyder udviklingen på, at arbejdsmarkedsintegrationen for kvindelige migranter fra Asien generelt er gået fremad i Norden. 

Det er dog vigtigt at læse tallene som deskriptive data. De viser udviklingstendenser, men de kan ikke alene fastslå årsagssammenhænge. For at forstå udviklingen bedre vil det være relevant at undersøge, hvilke konkrete indsatser, politiske reformer eller lokale arbejdsmarkedsforhold der kan have understøttet udviklingen i de enkelte nordiske lande. 

En succeshistorie, der fortjener mere opmærksomhed 

Tallene peger samlet set på, at arbejdsmarkedsintegrationen af migrantkvinder fra asiatiske lande har udviklet sig positivt i de nordiske lande i perioden 2020-2024. Det kan betragtes som en nordisk succeshistorie – men også som en historie, der kalder på flere spørgsmål. 

Hvad har gjort udviklingen mulig? Hvilke indsatser har virket? Og kan erfaringerne bruges til at styrke arbejdsmarkedsintegrationen for andre grupper? 

Hvis du har supplerende viden eller idéer til, hvorfor arbejdsmarkedsintegrationen for kvinder med asiatisk baggrund har haft en så positiv udvikling over tid, er du meget velkommen til at kontakte Integration Norden på info@nordicwelfare.org.