Hvordan klarer efterkommere af europæiske migranter sig i uddannelsessystemet i Norden? Nye tal viser en overvejende positiv udvikling, men også tydelige forskelle mellem landene.

Hvorfor se på efterkommere? 

En af de grupper, der vokser hurtigst i de nordiske lande, er den gruppe, som statistikbureauerne kalder efterkommere. Det vil sige personer, der er født i Norden, men hvor begge forældre er indvandret, og hvor alle bedsteforældre er født uden for Norden. Gruppen er interessant i et integrationsperspektiv, fordi den både er en del af de nordiske samfund fra fødslen og samtidig kan være påvirket af forældrenes migrantbaggrund. Derfor kan efterkommeres uddannelsesniveau give os vigtig viden om, hvordan integrationen udvikler sig på tværs af generationer. 

Begrebet efterkommere er dog ikke neutralt. For nogle kan det opleves som en måde at fastholde mennesker i en migrantkategori, selv om de er født og opvokset i Norden. I denne artikel bruges begrebet, fordi det er den statistiske kategori, der gør det muligt at følge udviklingen over tid og sammenligne på tværs af de nordiske lande. 

Beskrivelse: Antallet af efterkommere i aldersgruppen 15-35 år af europæiske migranter fordelt på nordiske lande og observationsår i perioden 2020-2024. 

Kilde: CITI03 

En voksende gruppe i hele Norden 

Når vi ser på efterkommere af europæiske migranter i alderen 15-35 år, er udviklingen tydelig: Gruppen vokser i hele Norden. Især efterkommere af migranter fra europæiske lande uden for EU27 er blevet flere på få år. I Danmark steg gruppen fra 8.808 personer i 2020 til 10.633 i 2024. I Finland steg den fra 4.594 til 7.159, og i Sverige fra 32.746 til 39.238 i samme periode. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på XX i de nordiske lande. Når gruppen vokser, bliver det også vigtigere at forstå, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Uddannelse har stor betydning for senere deltagelse på arbejdsmarkedet, men også for trivsel, selvstændighed og mulighederne for at tage aktivt del i samfundet. 

Beskrivelse: Andelen af efterkommere i aldersgruppen 16-29 år af forældre fra europæiske lande, som i året er indmeldt på en lang videregående uddannelse, fordelt på nordiske lande. 

Kilde: EDUC34 

Unge år er afgørende uddannelsesår 

I denne artikel ser vi især på unge efterkommere. Det skyldes dels, at mange tager eller afslutter deres uddannelse i alderen 16-29 år, dels at de fleste større migrantgrupper i Norden først er vokset markant fra 1980’erne og frem. Derfor er gruppen af voksne efterkommere stadig relativt ung. Mange af dem, vi kan følge i statistikken i dag, befinder sig netop i årene, hvor uddannelse spiller en central rolle. 

Store forskelle mellem de nordiske lande 

Billedet er dog ikke ens i hele Norden. I Norge er andelen af efterkommere med forældre fra EU27-landene, som er i uddannelse, steget markant – fra 52 procent i 2020 til 72 procent i 2024. Også i Finland og Sverige ses en mindre stigning, især i de seneste observationsår. Danmark skiller sig derimod ud. Her er andelen af efterkommere af europæiske migranter, som er i uddannelse, generelt faldet i perioden. Faldet er størst blandt efterkommere af migranter fra europæiske lande uden for EU27, hvor andelen falder fra 53 procent i 2020 til 46 procent i 2024. 

Uddannelse handler også om trivsel 

Uddannelse handler ikke kun om eksamensbeviser og adgang til arbejdsmarkedet. For unge mennesker hænger uddannelse også tæt sammen med trivsel, fællesskab og vejen ind i voksenlivet. Derfor er det vigtigt at holde øje med de unge, som hverken er i uddannelse, beskæftigelse eller oplæring – ofte omtalt som NEET-gruppen. Hvis unge efterkommere i højere grad end andre står uden for uddannelse og arbejde, kan det være et tidligt tegn på, at der er behov for mere målrettet støtte. 

Beskrivelse: Andelen af efterkommere i aldersgruppen 20-29 år af forældre fra europæiske lande, som i året hverken er indmeldt på en lang videregående uddannelse eller er i arbejde, fordelt på nordiske lande. 

Kilde: LABO30 

Når vi ser på denne gruppe, peger tallene i en positiv retning. I perioden 2020-2024 ser andelen af unge efterkommere, som hverken er i uddannelse eller arbejde, ud til at falde på tværs af både grupper og lande. Det er et vigtigt fund, fordi det tyder på, at flere unge efterkommere er på vej ind i uddannelse, beskæftigelse eller andre former for aktiv deltagelse. Sammenholdt med udviklingen i uddannelsestallene giver det et billede af en gruppe, der generelt klarer sig bedre over tid – selv om der fortsat er forskelle mellem landene. 

Der kan være flere forklaringer på, at udviklingen varierer mellem landene. Uddannelsessystemerne er ikke ens, og både uddannelsernes længde, optagelseskrav og overgangen mellem skole, videregående uddannelse og arbejde kan spille en rolle. Derfor er det ikke nok kun at se på, hvor mange unge der aktuelt er indskrevet på en uddannelse. Det er også vigtigt at undersøge, hvor mange der faktisk ender med at gennemføre en længerevarende uddannelse. 

Flere gennemfører en videregående uddannelse 

Når vi ser på efterkommere i alderen 25-29 år, som har færdiggjort en længeregående uddannelse, er udviklingen overordnet positiv. På tværs af de nordiske lande stiger andelen i perioden 2020-2024. Igen er udviklingen særlig tydelig i Norge blandt unge med forældre fra EU27-landene. Det er værd at bemærke, at Norge samtidig havde det laveste udgangspunkt i 2020: 80 procent blandt efterkommere af forældre fra EU27-landene og 76 procent blandt efterkommere af forældre fra andre europæiske lande. Til sammenligning lå Sverige allerede højt i 2020 med henholdsvis 87 og 88 procent. Alligevel peger tallene samlet set i en positiv retning. De tyder på, at mange efterkommere af europæiske migranter i Norden opnår et uddannelsesniveau, som giver gode muligheder for videre deltagelse i samfunds- og arbejdsliv. Om udviklingen skyldes bedre uddannelsesstøtte, ændringer i migrantgruppens sammensætning eller andre forhold, kan tallene alene ikke vise. Men tendensen er lovende. 

Beskrivelse: Andelen af efterkommere af europæiske forældre i aldersgruppen 25-29 år, som har færdiggjort en længeregående uddannelse, fordelt på nordisk bopælsland i perioden 2020-2024. 

Kilde: EDUC32 

Hvad viser billedet for de lidt ældre efterkommere? 

Det er også relevant at se på den lidt ældre gruppe af efterkommere i alderen 30-34 år. I de nordiske uddannelsessystemer vil mange normalt have afsluttet en længeregående uddannelse i slutningen af tyverne. Men nogle bruger længere tid, og det kan især gælde unge, som møder flere barrierer i uddannelsessystemet. Derfor kan gruppen på 30-34 år give et mere nuanceret billede af, hvor mange der på længere sigt ender med at gennemføre en uddannelse. 

For denne lidt ældre gruppe er udviklingen mere blandet. Blandt efterkommere af forældre fra europæiske lande uden for EU27 ses der generelt en positiv udvikling. For efterkommere af forældre fra EU27-landene er billedet mere forskelligt fra land til land. I Danmark og Finland er udviklingen uklar, selv om niveauet i begge lande ligger over 80 procent. I Norge falder andelen, mens den stiger i Sverige. 

Beskrivelse: Andelen af efterkommere af europæiske forældre i aldersgruppen 30-34 år, som har færdiggjort en længeregående uddannelse, fordelt på nordisk bopælsland i perioden 2020-2024. 

En positiv udvikling – men ikke for alle grupper 

Samlet set viser tallene, at efterkommere af europæiske migranter i Norden ofte klarer sig godt i uddannelsessystemet. Men de viser også, at udviklingen ikke er ens i alle lande eller for alle grupper. Det gør det vigtigt at følge udviklingen tæt – ikke kun for at måle uddannelsesniveau, men også for at forstå, om de nordiske samfund skaber gode rammer for, at unge med migrantbaggrund kan trives, gennemføre en uddannelse og finde deres vej ind i voksenlivet.